Ikke nok med at jeg – som majoriteten af homosapiens efterhånden – har en podcast, så har jeg kraft’eeeeme også et nyhedsbrev. Jaer. Hvad sker der for galskaben?
Her er, hvad der sker: I februar 2024 får jeg en sjov tanke om, at lave et nyhedsbrev, der tager pis på de her online life coach guruer. Jeg ville sætte mig for at lave et nyhedsbrev, der skulle give ét ugentligt råd til, hvordan du opnår mere succes i livet. Men med et twist. Det skulle være de mest ubrugelige råd nogensinde. Og sådan startedede det også. Mit første råd, de landede i folks indbakke var: Lyv, lyv, lyv.

Jeg fandt dog ud af, at det var en smule sjovere at give et råd, jeg egentlig selv gerne ville bruge. Selvfølgelig stadig pakket ind i funny wrapping.

Hvor mange læser med? Pt. 200. Hvilket jeg jo slet ikke synes er nok. Hvor mange bør læse med? Alle der er interesseret i at få succes her i livet. Du kan jo starte med at læse det seneste råd her. Og slutte af med at tilmelde dig Ugens Eneste Råd.

Godmorgen, du der

Jeg kan mærke, jeg ikke er i humør til small talk.

Her er Ugens Eneste Råd: Hvis der er råd i soklen, så få det nu fikset!

Ved du, hvad jeg hader mest ved mig selv?

Det er, når jeg ved, der er ting, jeg skal have fikset, og jeg ikke får det gjort.

Jeg får det dårligt med mig selv.

Jeg stiller spørgsmål.

Hvorfor orker jeg det ikke?

Hvorfor udskyder jeg det?

Hvorfor gør jeg det ikke bare?

Og ved du hvad? Det hjælper ikke en skid at stille alle de spørgsmål.

Det afhjælper ikke situationen at gå i refleksionsmode, når opgaven stadig hænger.

Hænger lige dér!

Som en stor post-it note over dit hoved.

Der rækker tunge ad dig.

Og mobber dig.

Siger grimme ting til dig.

Hvorfor er du så uduelig?

Hvorfor er du seriøst ikke bedre end dét?

Du bliver mobbet lige nu… af en POST-IT NOTE!!

Hvor taber-agtig føler du dig ikke, lige nu?

Du har ladet en GUL SEDDEL med lim på bagsiden MOBBE DIG!!!

Ej, ej, ej hvor pinligt!

Okay. Okay. Rolig, du, tilbage til pointen.

Vi har tendens til at udskyde selv de mindste ting.

Og jo længere tid vi udskyder, jo mere en orker bliver det.

OG før du kommer efter mig for at være en, der prædiker, så er jeg er slet ikke en helgen på det her punkt.

Jeg har udskudt alt lige fra at få booket tid til celleskrab (husk det, girlies),

til at få færdiggjort min uddannelse.

TE-LØKKE, Sarah.

Jeg ved ikke, om det kun er mig, der har det sådan.

Men det er som om, at jeg har en tendens til at retfærdiggøre over for mig selv, at det er okay at udskyde at fikse ting, fordi:

Well here’s a wake up call for you (and me):

Bare fordi du kan se, at der er hul i taget,

betyder det ikke, at regnen stopper med at sile ned gennem det.

Det samme med dine dårlige vaner, dine menneskelige shortcomings, inkompetencer, skavanker, kald det, hvad du vil.

Det er fint nok, at du kan se, hvor du kommer til kort.

Men det fjerner jo ikke råddet i soklen, hvis du forstår, hva’ jeg mener.

I Klovn, siger de, at råd i soklen næsten ikke er til at komme til livs.

Well.

Heldigvis er det her dit liv.

Du beslutter selv, hvor svært dit råd i din sokkel, skal være at komme til livs.

Jeg tror på, hvis du skal have succes her i livet, at du er nødt til at trække i arbejdstøjet og fikse dine huller.

Bogstaveligt OG figurativt.

Det er jeg i hvert fald selv opsat på.

Hold mig endelig opdateret i løbet af processen, Sarah.

Shit, jeg er nødt til at løbe nu… det drypper.

Mange duelige hilsner,

Sarah Sabir aka Sabire to Inspire 🗣️